Et tilbagevendende spørgsmål fra vandrere, som vil opleve Gendarmstien for første gang, er, om de skal begynde i den ene ende eller i den anden? Padborg eller Skovby, og hvad er forskellen på oplevelsen?

Der er ikke mange, der er kvalificerede til at give et svar, i og med det er er de færreste, der har taget turen i begge retninger. Men som de Trail Angels vi med tiden er blevet, har vi efterhånden sendt rigtigt mange afsted på Gendarmstien og bageftert lyttet til deres oplevelser og vurderinger. Dem giver vi videre her i kort form, samtidig med at vi opfordrer alle til at kommentere på vores Facebookside,  ”gendarmstienflex”.

De fleste opfatter Gendarmstien som en grænsevandring, og det er jo også det, den er.

Så man drages naturligt mod den faste grænse ved Padborg og begynder sin grænsevandring dér. Langs med vildsvinehegnet. Hvor det løber ud i Flensborg Fjord, følger man kysten udefter mod Kegnæs, hvor stien i dag slutter ved Skovby.

Men der er også en anden tur, man kan gå. Nemlig indefter, langs kysten ind mod landegrænsen. Er det så den, man skal vælge, bliver vi ofte spurgt?

Spørger man hard-core vandrere, er svaret, at man tager først tager ruten den ene vej nu, og så tager man den anden retning næste år. Nogle mener det er hip som hap hvordan man lægger ud, men reelt er det to forskellige ture, hvor perlerne kommer i forskellig rækkefølge og hvor panoramaet folder sig ud på ganske forskellig vis.

Så spørgsmålet er stadig, hvad forskellen er på at gå udad fjorden og at gå indad fjorden?

En indiskutabel forskel er, at hvis man gør som de fleste og lægger ud i Padborg, så føler man, at man næsten er alene på ruten. Man kan måske finde én eller to at følges med på dele af ruten. Det kan både være en dejlig oplevelse, hvis man klikker sammen, eller det modsatte, hvis det netop er ensomheden man søger.

Hvis man omvendt starter i Skovby, vil man møde en masse andre vandrere, for langt de fleste går i den modsatte retning. Man møder dem, siger ”hej”, ”mojn” eller ”hallo”, og så er de væk igen. Man kan også spørge dem til råds om hvad der venter længere fremme, for de har jo lige været der, og kan give tips og gode råd om sheltere, vandposter, toiletter, pølsevogne eller ruteomlægninger.

Endelig er der oplevelsernes rækkefølge at tage hensyn til. Starter man i Skovby, kan man gå sig varm på den første kedelige kilometer. Så er man parat til at tage imod oplevelserne, som de ruller sig ud. Man ser Høruphav i det fjerne (se billedet). En halv time senere fylder det lidt mere i billedet. Så møder man et overraskende stykke sandstrand, inden man klatrer rundt om den første store skrænt og træder ind i den første bebyggelse på turen, Høruphav. Derefter en lang og fantastisk flot skovstrækning (i hvert fald i foråret og efteråret). Og så kommer Sønderborg, efter en lang indløbsstrækning langs lystbådhavnen og ramblaen. Lige inden slottet kan man få sig et kræmmerhus med 3 kugler is. Og lige inden broen over sundet kan man få sig endnu et kræmmerhus med 10 kugler is.

Oplevelserne hober sig op, og langt ud i tidshorisonten venter det allerbedste: Flensborg inderfjord. Strækningen fra Egernsund til Kruså er efter de flestes mening den allerbedste del af hele turen. Stien er nem at gå på her, og den snor sig idyllisk gennem landskabet og slutter ved den romantiske lille grænseovergang, Skomagerhus, som nu er skæmmet af et grimt vildsvinehegn og en kreaturovergang med stålruller i jorden. Her bliver historien også til nutidshistorie.

Hvis man er til en lille forret, en solid hovedret og en dejlig dessert som afslutning på festen, begynder man i Skovby. Men menuen er også i orden, hvis man begynder i Padborg.

I Padborg bliver man kastet direkte ud i en charmerende tur gennem Krusåens tunneldal, dens skove, slugter og bakker. Man går langs med det berygtede hegn og kommer ind i Kollund Skov med dens imponerende landskab. Turen er også fin i den retning, men efter godt 80 km slutter man af med en par kedelig halv time, som bare skal overstås, inden man når frem til Skovby.

Skal man så standse i Høruphav, da? Nej, for strækningen lige øst for Høruphav er rigtig fin, og Vibækmøllerne skal man aflægge et besøg. De ligger 400 meter fra kysten mellem Høruphav og Skovby, og de rummer i sig selv en historie, som er værd at berette om i et andet blog indlæg.

Hvad er så konklusionen efter al den snak frem og tilbage? Den er, at man ikke kan vælge en forkert retning. Det vigtigste er, at man overhovedet kommer afsted. Ud at vandre i en af de to retninger. Kom igen næste år og vend kompasset. Så får du endnu en dejlig tur.

Når det er sagt, så ville jeg gå imod strømmen og starte i Skovby